Projekttrekanten
Projekttrekanten som model af projektets rammer er så banal for mange, at den let glider i baggrunden for ’mere vigtige ting’.
Projekttrekanten besluttes af ledelsen; men det allervigtigste er at holde fast i, at den altid er til forhandling. Ledelsen beslutter ja; men du accepterer! Heri ligger hele forskellen.
Hvis du hører én sige, at trekanten bestemt ikke er til forhandling i vedkommendes organisation, skal du høre det som: ”jeg har accepteret, at ledelsen beslutter hen over hovedet på mig”. Vi lever i et frit land, og enhver må beslutte, om man vil være med på givne vilkår eller man vil finde et andet sted.
Det er jo lettere sagt end gjort; men min pointe er, at hvis man virkelig giver et gennemtænkt og troværdigt NEJ, så vil forhandlingen om trekanten næsten altid gå i gang. Jeg kender slet ingen tilfælde, hvor ledelsen blot har svaret FARVEL.
P.s. se tidligere indlæg om samme forhold her.
Kommentarer til indlægget
Kommenteret af: Ahmed
Projekttrekanten er vel til forhandling ved et hvert nyt projekt om det er stort eller småt.
Hvis ikke man kan stå inde for den aftalte projekttrekant, så har man vel et problem med at motivere og sætte mål for sit eget team.
Projekttrekanten skal også kommunikeres ud til gruppen så de er fortrøstningsfulde og ved at der er tænkt over detaljer som, tid, ressourcer, kvalitet osv..
Det er projektlederens opgave at hejse det røde flag ASAP (helst så tidligt i projektet som muligt) så problemet ikke vokser sig så stort at det dræber projektet og dræner gruppen for energi.
MVH
Ahmed